

Nye klimakrav 2025 – vi giver dig overblikket
Det kan være meget teknisk og en smule indviklet at finde rundt i alle de nye betegnelser og beregninger ved nybyg. Men bare rolig – vi har helt styr på det og skal nok sørge for at jeres nye Lind & Risør overholder alle gældende krav til nybyggeri.
Den 1. juli 2025 træder de nye klimakrav til nybyggeri i kraft. Nyopførte huse der ansøges efter denne dato skal nu overholde en øvre grænse for klimapåvirkning på 6,7 kg CO2-ækv./m2/år. Denne grænseværdi vil falde yderligere over de kommende år. Indtil nu har grænseværdien været 12 kg CO2 pr. m² om året.
Her giver vi et overblik så du kan se hvad det betyder for dig som nybygger.
Lind & Risør A/S støtter naturligvis op om alle de tiltag, der er med til at sikre, at hele byggebranchen udleder mindre CO2, og vi har da også arbejdet intensivt med netop dette gennem flere år.
Man oplyser klimapåvirkningen som husets “LCA” som er en forkortelse for det engelske udtryk Life Cycle Assessment eller en Livscyklusvurdering på dansk. En livscyklusvurdering er en vurdering af den samlede miljøbelastning for et helt byggeri. Det betyder blot at vi får et overblik over hvor meget CO2 lige præcis jeres hus vil udlede pr. m² om året.
Alle nybyggerier skal altså have oplyst en LCA og denne må ikke overstige de 6,7 kg CO2-ækv./m2/år. Dette betyder også at du vil opleve at vi løbende rådgiver dig om eventuelle justeringer i forhold til f.eks. tilvalg/fravalg, færre m², andre materialer eller energioptimerede løsninger – allerede i selve tegningsprocessen – og oplyser hvis vi kan se dit byggeri overstiger grænseværdien.
Hos Lind & Risør arbejder vi hele tiden på nye og innovative løsninger, for at imødekomme yderligere CO2 besparelser på vores byggerier. Nogle tiltag er allerede muligt – herunder f.eks. sedumtag, solceller med batteri og mange flere teknologiske løsninger som du kan læse mere om her.
Vi samarbejder også med vores mange gode leverandører af byggematerialer om at bruge de mest bæredygtige muligheder der findes. Derigennem stiller vi samtidig store krav til både dokumentation og innovative løsninger.
FAQ om nye klimakrav til nybyggeri
Hvem har udarbejdet de officielle beregningsmodeller?
De nuværende beregningsmodeller er udarbejdet af Social- og boligstyrelsen. Det forventes, at eventuelle justeringer vil være begrænsede.
Har I bygget huse efter de nye klimakrav?
Ja, vi har allerede testet vores Lind & Risør koncept op mod de nye klimakrav på flere huse. Faktisk opførte vi allerede et Lind & Risør hus i 2022 i samarbejde med RealDania og DTU, som overholdet den Frivillige Bæredygtighedsklasse – og som derudover overholdt de nye krav som træder i kraft i 2025.
Skal alle nybyggede huse overholde de nye krav?
Ja, alle nybyggede huse hvor der ansøges om byggetilladelse fra 1. juli 2025, skal overholde de nye klimakrav.
Hvilke ting har indflydelse på LCA beregningen?
Murstenstype – Størrelsen på glasarealer – Forskydninger som bruger ekstra materialer – Materialevalget – Husets størrelse – Varmekilde – Tagarkitektur
Hvilke tiltag har Lind & Risør gjort?
Hos Lind & Risør arbejder vi hele tiden på nye og innovative løsninger, for at imødekomme yderligere CO2 besparelser på vores byggerier. Nogle tiltag er allerede muligt – herunder f.eks. sedumtag, solceller med batteri og mange flere teknologiske løsninger som du kan læse mere om her.
Vi samarbejder også med vores mange gode leverandører af byggematerialer om at bruge de mest bæredygtige muligheder der findes. Derigennem stiller vi samtidig store krav til både dokumentation og innovative løsninger.
Vi vælger leverandører som kan levere EPD. Forkortelsen EPD stammer fra den engelske betegnelse Environmental Product Declaration eller på dansk en miljøvaredeklaration. Den er verificeret af en uvildig tredjepart, og den dokumenterer en byggevares miljøpåvirkninger m.m.
Vi holder stort fokus på at udskifte flere og flere af vores maskiner og tekniske hjælpemidler til vores dygtige håndværkere på byggepladserne, med el-drevet fremfor for brændstofs-drevet.
Vi arbejder målrettet på at finde nye cirkulære byggematerialer – herunder f.eks. byggeri med genbrugssten.
Vi bruger udelukkende PEFC og FCS certificeret træ, som stammer fra bæredygtigt skovbrug.