Drømmer I om en nybygget patriciervilla?
En Patriciervilla fra Lind & Risør er klassisk elegance kombineret med nutidens komfort.
Hos Lind & Risør tager vores arkitekter udgangspunkt i jeres drømme og skaber en Patriciervilla, der er skræddersyet til både familien og omgivelserne
Vi har allerede skabt flere smukke Patriciervillaer på Sjælland, og hver villa bærer præg af bygherrens egne drømme og idéer.
I galleriet kan I gå på opdagelse i nogle af de nybyggede Patriciervillaer, vi har tegnet og opført – måske finder I inspirationen til jeres eget drømmehjem her.
Hvad er en Patriciervilla, og hvad kendetegner byggestilen?
En Patriciervilla er designet til at udstråle storslåethed og status.
Den arkitektoniske stil har sine rødder i perioden 1860-1930, hvor landets mest anerkendte arkitekter tegnede disse villaer til det finere borgerskab i landet.
Patriciervillaens arkitektur er inspireret af den klassiske herskabsstil, hvor detaljer som symmetri, høje murede gavle og store vinduespartier spiller en central rolle. De store, åbne rum og fine detaljer i både indre og ydre konstruktioner gør Patriciervillaen til en uovertruffen bolig for dem, der ønsker et luksuriøst, men samtidig funktionelt hjem.
Patriciervillaens stil er inspireret af flere historiske arkitektoniske perioder, herunder gotik, renæssance og klassicisme. Dette miks af elementer giver villaerne et tidløst udseende og renæssance-inspirerede proportioner. Den – ofte – let fremtrukne midtersektion skaber en dybde og skygge, der giver facaden en imponerende relief og fornemmelse af storslåethed.
Ofte stillede spørgsmål omkring Patriciervillaer
Hvad er forskellen på en Patriciervilla og en murermestervilla?
En murermestervilla er kendt for sit enkle og solide udtryk, mens en Patriciervilla har et mere herskabeligt præg med højere lofter, flere detaljer – også i murværket og et mere repræsentativt udseende.
Hvordan adskiller en Patriciervilla sig fra en Palævilla?
Palævillaen er ofte mere monumental og inspireret af klassiske palæer med søjler og symmetri. Patriciervillaen har stadig elegance og detaljer, men i en mere nedtonet og funktionel form. Derudover er en palævilla kendetegnet ved 2 fulde plan hvor en patriciervilla oftest opføres i 1½ plan.
Kan man ombygge en villa til en Patriciervilla?
Det kan lade sig gøre med facaderenovering, større vinduer, karnapper eller klassiske gesimsdetaljer. Mange vælger dog nybyggeri for at kombinere stilen med moderne funktionalitet.
Hvilke materialer bruger man typisk til en Patriciervilla?
Typisk mursten, tegl og natursten, ofte i kombination med pudsede facader og klassiske elementer som gesimser, vinduesindfatninger og tegltag.
Hvordan er haven i en Patriciervilla?
Traditionelt er haven symmetrisk og formelt anlagt med plæner, stier og træer, men i dag tilpasses den ofte til familiens behov for ophold og privatliv.