Hvem er Lind & Risør A/S?
Lind & Risør er et 100% dansk familieejet fullservice arkitekt- og byggefirma som har bygget fremtidens huse siden 1980. Vi er til rådighed fra I går med jeres første tanker om at bygge et nyt hus til langt efter, I er flyttet ind i jeres nøglefærdige hus.
Firmaet blev grundlagt i 1980 af arkitekterne Torben Lind og Steen Risør med det udgangspunkt at gøre op med typehusbyggeriets faste rammer og begrænsede muligheder. I 2004 trak Steen Risør sig ud af virksomheden og Torben Lind overtog således hele virksomheden.
Fra starten har det været firmaets filosofi at leverer danske arkitekttegnede huse uden at gå på kompromis med hverken materialer eller måden vi bygger huset på. Derfor opføres Lind & Risør huse af de bedste materialer på markedet og af vores egne fastansatte håndværkere med mange års erfaring. Det mener vi giver den højeste kvalitet i alle vores byggerier – hver gang.
Hvad koster et nyt Lind & Risør hus?
Vi ved at et Lind & Risør hus ikke er det billigste hus på markedet – og det bliver det aldrig. Man kan sige et Lind & Risør hus koster lidt mere – til gengæld får man meget mere.
Alligevel mener vi, at vi kan levere kvalitetshuse til en konkurrencedygtig pris og ikke mindst – huse bygget på et godt og ordentligt arbejdsmiljø. Derfor er vi også stolte af, at vi har fået Arbejdstilsynets grønne smiley som gives til de byggefirmaer som har særlig god orden i penalhuset og styr på arbejdsmiljøet på byggepladserne. Det er ikke billigt at bygge huse som vi gør, men netop arbejdsmiljøet for vores dygtige håndværkere er årsagen til at vi løbende investerer i nye maskiner til tunge løft, mandskabsvogne, stilladser og meget mere. Og vi er da også rigtig stolte af at vi har mange håndværkere der allerede har fejret 25 års jubilæum hos os.