Nicolai Edelved
Byggeleder
Direkte: 43 32 21 02
Mobil: 27 64 25 63
Mail: ned@lr-hus.dk
Vigtig information om byggeforløbet!
At bygge nyt hus er en kompleks proces med rigtig mange faggrupper involveret, arbejdsmiljømæssige regler og materialebestillinger fra leverandører, som skal passe med byggeriets fremskridt.
Min primære rolle på byggeriet er derfor at:
- føre tæt tilsyn med arbejdet på de forskellige byggerier jeg har ansvaret for
- koordinere håndværkere i forhold til status på byggeriet
- bestille de materialer, som skal bruges til byggeriet
En rigtig stor del af min arbejdsdag (som er fra kl. 8:00 til 16:00) bruges altså på, at føre tilsyn med byggeriet og jeg har derfor ikke adgang til min computer eller mail det meste af dagen.
Jeg beder derfor på forhånd om jeres forståelse for, at jeg måske ikke lige svarer på jeres henvendelse samme dag. Jeg vil samtidig opfordre jer til at samle eventuelle spørgsmål sammen i én mail, fremfor flere mails, da dette vil lette mine muligheder for at kunne svare på jeres spørgsmål.
I bedes venligst respektere, at der holdes fri i weekender og i stedet rette henvendelse mandag til fredag.
Er det en hastesag og I har brug for, at komme i kontakt med mig hurtigt, bedes I venligst ringe på mit mobilnr. Svarer jeg ikke, kan I efterlade en kort besked om, hvad jeres henvendelse drejer sig om på min telefonsvarer – så vender jeg tilbage snarest muligt.
Send venligst ikke sms’er da disse jvf. vores firmapolitik, ikke vil blive besvaret.
HUSK at alt håndværk ikke nødvendigvis er helt færdigt når I besøger byggepladsen. Så vent venligst med, at vurdere arbejdet til det er helt færdigt. Der kan være forskellige årsager til at noget færdiggøres over flere gange, og det er helt normalt i et så omfattende byggeri.
Ligeledes anbefaler vi ikke, at I søger information om byggetekniske løsninger på diverse online-forums, da I ikke kan være sikre på, at det er fagpersoner, der besvarer et indlæg.
Spørg i stedet mig, hvis der er tekniske spørgsmål I ønsker svar på.
Jeg ser meget frem til et godt og konstruktivt byggeforløb, og glæder mig til, at aflevere jeres nye drømmehus til jer.